23948sdkhjf

Årets bedste detailhandler

Tuborgfondet har åbnet for indstillinger
For at bringe den bedste og nyeste viden inden for international detailhandel til Danmark uddeler Tuborgfondet i samarbejde med ZBC DetailGruppen Tuborgfondets Retail Award.

Prisen gives til de seks mest entusiastiske og forandringsskabende butikschefer/varehuschefer i Danmark, skriver Tuborgfondet i en pressemeddelelse.

For at komme i betragtning skal deltagerne have passion for detail og have vist ekstraordinære og synlige resultater inden for nytænkning i butikken – eksempelvis inden for CSR, miljø, uddannelse, trends, teknologi eller lignende.

Prisvinderne får en studietur med alt betalt til New York den 4. – 10. oktober 2015 for at opleve detailhandel i verdensklasse – guidet og supporteret af detaileksperter fra ZBC DetailGruppen.

Kandidater kan indstilles på www.tuborgfondetsretailaward.dk inden den 1. maj 2015, og prisoverrækkelsen finder sted den 18. juni 2015 i forbindelse med Detailhandelens Lederdag.

Udvælgelseskomiteen består af repræsentanter fra Tuborgfondet, ZBC DetailGruppen, Dansk Handelsblad, Retail Institute Scandinavia, Dansk Detail og Dansk Erhverv.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078